Den Store Modtagelse

I foråret 2022 ankom mange flygtninge til Danmark fra Ukraine efter Ruslands invasion af landet. Ankomsten var omfattende, mobiliseringen af danske frivillige nåede nye højder og modtagelsen skabte forandringer og bevægelser i den danske flygtningemodtagelse.

Den Store Modtagelse er en podcastserie i fire afsnit, der undersøger hvordan modtagelsen af de ukrainske flygtninge i 2022 blev oplevet af herboende syriske flygtninge, og de sagsbehandlere og frivillige, der tager imod flygtninge i Danmark.

Vært, tilrettelæggelse og produktion: Maya Dyval Bayraktar
Idé og redaktion: Katrine Syppli Kohl og Marie Sandberg
Musik: Oskar Dinesen